- Indskoling
- Mellemtrin
Skriv pænt - Tom skabelon til lige din opgave!
Tom skabelon med bogstavhuse til at træne kompetencer indenfor skrivning. Print skabelonen og lad eleverne lave netop den opgave du synes!
Skriv pænt – Skabelon til håndskrift og bogstavarbejde
Giv eleverne de bedste forudsætninger for at knække koden til en flot, læselig og ensartet håndskrift. Denne skabelon er bygget op om den velkendte og pædagogiske hus-metafor, hvor bogstaverne fordeler sig på loft, stue og kælder.
At lære at skrive i hånden handler om finmotorik, rumforståelse og struktur. Med denne skabelon følger et stærkt og visuelt redskab, der gør det nemmere for eleverne at kende forskel på de små og store bogstaver, samt hvilke bogstaver der skal op i loftet (f.eks. b, d, h, k) eller ned i kælderen (f.eks. g, j, p, q, y).
Fleksibelt og åbent design
Materialet er bevidst lavet helt tomt, så underviseren selv har fuld frihed til at didaktisere indholdet efter den aktuelle klasse, det pågældende fag eller det valgte fokusområde. Skabelonen kan anvendes til:
- Lyd- og bogstavarbejde i indskolingen (f.eks. ugens bogstav).
- Træning af skråskrift eller blokbogstaver.
- Stave- og ordtræning, hvor eleverne skal øve specifikke ordklasser eller svære ord.
- Dansk som andetsprog (DSA), hvor visuel støtte til bogstavernes linjeplacering er altafgørende.
Hvorfor bruge hus-modellen?
Selvom skabelonen primært er oplagt til indskolingen (0.-2. klasse), hvor de første skrivefærdigheder etableres, kan den med fordel også bruges på mellemtrinnet eller i udskolingen som et indsatsværktøj til elever, der har brug for at genbesøge og strukturere deres håndskrift for at øge læsbarheden.
Husets tre zoner giver et fælles sprog i klasselokalet:
- Loftet (orange): Til de høje bogstaver og pinde.
- Stuen (grøn/blå): Hovedområdet, hvor de små bogstaver bor.
- Kælderen (lyseblå): Til bogstaver med understreg.
Download skabelonen til en bedre håndskrift allrede i dag og se også de andre materialer fra “Skriv pænt”-serien lige her.